Kirkens indre

fremtræder med et ret strengt, næsten puritansk udseende.

Tidligere tiders så talrige epitafier og ligsten

er næsten alle fjernede, ligesom ethvert spor af begravelser

i kirken i det hele taget. Det samme gælder

gamle kalkmalerier f. eks. en skjoldfrise bestående af

32 adelskjolde.

Helt uden ”prydelser” er kirken dog ikke. En nyere

kalkbort med byens våben ses under orgelpulpiturets

rækværk.

 

Alteret

Er et opmuret stenbord ved korets østvæg fra 1847.

Alterskranken og korgulvet er fra 1900 og tegnet af

professor H. Holm, der ledede kirkens restaurering

dette år.

Altertavlen fra 1693 i en stilart, der kaldes bruskbarok.

Den er en gave fra amtsforvalter Fredrich Suhr. Tavlen

er opbygget i 3 etager, med et væld af udskårne og

malede detaljer.

Nederste etage er delt i 3 felter. Midterfeltet er optaget

af et bemalet relief, der viser Jesu sidste nadver. I

sidefelterne ser man 2 udskårne mandsfigurer, Johannes

(?) med et drikkebæger (kalk) og ???? med brød.

Yderst ses navnene på giveren og hans kone: Friderich

Suhr og Catharina Peders

På 2. etage findes i midten en fremstilling af Jesu

opstandelse flankeret af to udskårne kvindefigurer,

"Troen" med korset og "Retfærdigheden" med sværd

og vægt.

På toppen ses tre figurer: den opstandne Frelser ledsaget

af Moses med stav og tavler og Aron i ypperstepræstedragt

med røgelsekar. Her ses teksten: "Han er

opstanden, han er ikke her".

 

Korbuekrucifiks

Lige til venstre for indgangsdøren ses på nordvæggen

et krucifiks, der er fra ca. 1350. Korbuen er adskillelsen

mellem "koret" hvor altret står, og skibet, hvor

menigheden sidder. Så krucifikset har oprindelig

hængt ned fra loftet, eller været monteret på en tværbjælke

højt over menigheden, så den stedse havde

den korsfæstede Jesus for øje.

Den kortbenede, ret groft skårne Kristusfigur har

stærkt lidelsesbetonede træk, som det var skik på

denne tid. De fire korsender er forsynet med symboler

på de 4 evangelister. Selve korset er dog en senere

kopi efter den middelalderlige original. Af denne er

den højre tværplanke med Markusløven og en stump

af Lukasoksen bevaret.

 

Prædikestolen og himlen

er fra 1605 i renæssancestil. Stolen har fire fag foruden

et ved opgangen. I felterne findes våbenskjolde

med de tilhørende navne på giverne: Anders Dreselberg,

f(ru) Karene Skinkel, Knud Urne og f(ru) Martha

Grube. I det sidste tre bomærkeskjolde med initialerne

H.0.T., I.T. og H.B. Det er sikkert giverne.

Desuden ses en række bibelcitater: Johannes 8,51 -

Mathæus 17 - Lukas 11,28 - Johannes 14,23.

 

Kirkeskib

I sideskibet er ophængt et smukt kirkeskib, rigget som

fregat og bygget 1835 af søfolk i byen.

 

Orglet

Kirken har haft et orgel mindst siden 1665. Det blev i

1745 erstattet af et nyt orgel bygget af Friderich Nielsen

med anvendelse af en del af det gamle. I 1777

byggedes igen et nyt, denne gang af orgelbygger Daniel

Wroblevsky i København. Det blev erstattet af det

nuværende orgel i 1857 bygget af orgelbygger Gregersen

og ombygget og renoveret i 1944, 1974 og

2009. Facaden stammer fra Wroblevskys 1777-orgel.

 

Døbefonten

er opstillet i et aflukke neden for prædikestolen. Såvel

stammen som kummen er af bronze og skænket 1697

af Paasche Jenssøn og hustru. Dåbsfadet er sandsynligvis

samtidigt.

 

Mindetavler

En af de mest imposante skikkelser blandt Nysteds

præster var magister hr. Knud Matzøn Lerche, der var

kirkens præst fra 1618 til 1666 og fra 1623 tillige

provst for Musse herred. Han lod i 1663 opsætte dette

epitafium med følgende tekst:

"1663 haffuer M. Knud Lerche, Prouist og Sognepræst

i Nystæd, i hans Alders 70 Aar ladet denne Taffle bekoste

oc effter sin s. Hustruis Sophiæ Bathe dødelig

Affgang opsette, Kircken til Beprydelse dens Børn oc

Ven(n)er til Ihukom(m)else. Gud samle os alle i det

evige Liff Amen"

 

Iver Nielsen og Johanne Lerche

Også præsteparrets datter og hendes mand, slotsskriver

på Aalholm Iver Nielsen, fik lavet en tavle til deres

minde:

”Anno 1663 in Martii haffuer Iffuer Nielsen barnføed

udi Steffueltt paa Hadersleff Nes 1615. Furdom høylofflig

Ihuekommelse førstelige Naade Prindtzens Kiøchenschriffuer

siden Slottzschriffuer paa Aalholemb oc

Raadmand i Nysted med sin kierre Hustru Johanne

Knudsdaater Lerke føed i Nyested 1631 ladet denne

Tauffle bekoste och opsette Guds Hus til Beprydelse

dennem, deris Børn oc Venner till en christelige Admindelse."

 

Rentemester Heinrich Müller

Denne ottekantede tavle er opsat til minde om Heinrich

Müller, Kammerråd, rentemester og assessor i

kongens "Schat-Cammer Collegio". Han skænkede i

1651 for over 220 rigsdaler i skifersten til Nysted kirkespirs

tækning:

ANNO 1651 haffhuer erlig høÿachtbar oc velfornehmm

mand Heinrich Müller hans kong: maiest: til Dannemarck

oc Norge welbetroede cammerraad, rentemester

oc assessor udi schat-cammer-collegio, foræret til

Nysteds Kirkis spiirs teckning offuer 220 rix daler i

schæfuer steen, for huilcken welgierning Gud hannem

belønne: Oc er denne tafle derfore af kircken bekostet

oc opsat den gode mand, hans hustru oc børn til berømmelse

oc æuig ihukommelse. 1661. - Matt: 5: Lader

saa eders lius schinne for mennskene at de see

eders goede gierninge oc prise eders fader i himmelen."

 

Amtsforvalter Friderich Suhr

I 1780 opsattes denne mindetavle over F. Suhr af

hans 2 sønnesønner:

”1780 er denne Tavle opsat af forhenværende Provst i

Nørre Herred og Præst til Købelev Mag. Bernt Suhrs to

Sønner Etatsraad og Borgmester i København Johan

Peter Suhr og Herredsprovsten i Musse Herred og

Sognepræst i Hunsebye Johannes Horneman Suhr,

som lod deres

Farfaders og Farmoders Ligkister istandsætte, da Begravelsen skal vedligeholdes af Kirken, hvortil deres

Farfader Cammeraad Friderich Suhr, kgl. Amtsforvalter

over alle Lollands Amter har givet tre Jorder svarende

til seks Tønder Byg aarlig”

 

Fire malmlysekroner

er fra 1600- og 1700-tallet.

Den femte, nr. to fra alteret, er nyere, ligeledes de to i

sideskibet; de er alle skænket af Nystedborgere.

 

Kirkens klokker

”Femklokken”

er fra ca. 1300.

”Tolvklokken”

fra ca. 1400 og ophængt i ”de seksten

huller”, stammer ifølge overleveringen fra byens fransiscanerkloster.

Den tredje klokke

er også fra 1400-tallet.

”Prinsesseklokken” er skænket 1643 af Prinsesse Sibylla,

der var formælet med »den udvalgte prins”,

Chr. IV’s søn. Der findes en mindeplade herom i ydermuren

til højre for nordre indgangsdør. Klokken omstøbtes

allerede i 1699 og bærer bl.a. biskop Thomas

Kingos navn indstøbt.

 

Kirkens omgivelser

Kirken ligger på et af de højeste steder i byen, frit og

synligt, men den har tidliger været omgiven af mange

andre bygninger, også ud mod Adelgade. Her lå i 200

år indtil 1740 byens latinskole og senere til 1832 den

almene skole.

Rundt om kirken findes stadig enkelte gravstene og

mindesmærker, men den egentlige kirkegård flyttede i

1845 uden for byen, tæt på det gamle klosters oprindelige

placering.